Husene i Måle

De enkelte ejendomme – og veje

BLÆSENBORGVEJ – fra den gamle skole på Måle Bakkevej til kysten ved Bøgebjerg Camping. Opkaldt efter ejendommen Blæsenborg, et ensomt beliggende hus, der blev oprettet 1756 i Nordenløkke (i hovedgårdsejerlauget). Selve navnet, der optræder tidligst i kirkebogen 1765, er rimeligvis inspireret af andre – f.eks. et betydelig ældre navn i Revninge?

Hesselgård, Blæsenborgvej 76. Udlejningsbolig; jorden drives sammen med en gård i Salby, Mesinge sogn. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (13a) under Hverringe, udflyttet på marken 1803 og navngivet, købt til selveje 1913. Den gamle plads i byen svarer til Måle Bygade 28 (32a). Den første fæster på den nye plads var Rasmus Pedersen (ca. 1753-1816); herefter kendes yderligere 5 indehavere. De ældste bygninger går tilbage til udflytningen, stuehuset er fra 1862.

Munkegård, Blæsenborgvej 116. Landbrug. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (14a) under Hverringe, udflyttet på marken 1803 og navngivet, købt til selveje 1916. Den gamle plads i byen svarer til Måle Bygade 40 (25a). Den første fæster på den nye plads var Christen Knudsen (1775-1835); herefter kendes yderligere 6 indehavere. De ældste bevarede bygninger går tilbage til udflytningen, stuehuset er fra 1870.

HVERRINGEVEJ –fra Fynshovedvej til vinklen mellem Måle Bygade og Stavrevej. Opkaldt efter hovedgården, hvis bygninger den passerer omtrent midtvejs.

De røde huse, Hverringevej 293-91 - ved en fejltagelse nummereret omvendt! Lejeboliger under Hverringe (hovedgårdsejerlauget 1a). To identiske arbejderboliger opført 1901; det fælles vaskehus er vist nok yngre. Afløste Bødkerhuset, der nævnes fra 1816. »Gammel Måle« lå mellem de røde huse, Skovridergården og Hverringe gartnerbolig.

Hverringevej 291 - se her over.

Skovridergården, Hverringevej 316. Lejebolig under Hverringe (ejerlaug 1a); tidl. en del af det udflyttede bolsted (20b) af Måle. Kaldes ved en enkelt lejlighed »Gammelkær« - en henvisning til »Gammel Måle«. Bolig for en skovbestyrer (-foged) indrettet 1879-80 med lade og stald fra 1885 - noget af det yngste bindingsværk opført på egnen. Skovrideren boede tidligere ved den gamle avlsgård, men flyttede altså inden den brændte. Den første beboer var Hans Dreyer (ca. 1850-1905).

Sommerhaven / Sommerhavehus, Hverringevej 374. Lejebolig under Hverringe (ejerlaug 1a), tidl. det udflyttede bolsted (16a) af Måle. Nyopført som smedje 1808, men ikke i brug som sådan ret længe. Den første smed, Mads Mortensen, døde 1813, derefter landbrug og senest skyttebolig for Carl Horsdal. Inden udflytningen kendes navne på 6 indehavere.

Hverringevej 381. Statshusmandsbrug oprettet 1926 på en del af Syregårdens jord (10c m.fl.). På de vestvendte marker dyrkes egnens bedste jordbær og kartofler. [Statshusmandsbrug oprettet efter lensafløsningen, dvs. privatiseringen af Hverringe gods 1919].

Hverringevej 405. Statshusmandsbrug oprettet 1926 på en del af Syregårdens jord (10d m.fl.). Ved stedet ligger en usædvanlig have. [Statshusmandsbrug oprettet efter lensafløsningen, dvs. privatiseringen af Hverringe gods 1919].

LYKKEGÅRDSVEJ –fra Stengårds Stænge gennem skoven til Lykkegårdshuse. Opkaldt efter fogedgården Lykkegård, oprettet af Hverringe i et par løkker i skoven heraf antagelig navnet [alternativ mulighed er benævnelse efter godsejerfamilien på den tid – Lykke], formentlig tidligt i perioden 1607-20, nedlagt 1690 og kort efter opdelt til udlejning som huse. Tømmer fra en overflødig længe blev flyttet til Måle Bygade 51. Ridefoged Christen Jensen eller Christen Staldmester nævnes 1605-1649/50; hans enke, Inger Andersdatter 1650-63. Derefter (vist nok) en søn, ridefoged Niels Christensen Lykkegård (ca. 1636-1687), og til sidst (ridefoged?) Albert Rasmussen. Ved kysten fandtes overfart til Romsø.

Del af Lykkegård, Lykkegårdsvej 96. Siden 1690 udlejningsbolig under Hverringe, nordlængen af den tidl. fogedgård (34 & 63b i hovedgårdsejerlauget). De ældste beboere var Tim Urtegårdsmand og kort efter Jørgen Urtegårdsmand (ca. 1642-1718); herefter kendes mindst 7 indehavere. Bygningen har gennemstukne bjælkeender, og er derfor rimeligvis fra 1700-årene.

Del af Lykkegård, Lykkegårdsvej 98. Udlejningsbolig under Hverringe. Siden 1690 to dele af stuehuset til den tidl. fogedgård (hhv. 35 & 63a samt 36 & 63c i hovedgårdsejerlauget), senere sammenlagt. De ældste beboere var hhv. Hans Jensen Skomager (ca. 1665-1699) – gift med en datter fra Hytteballe (Stavrevej 16) og Mikkel Poulsen Stær (i østenden). Derefter (broderen?) Mathias Jensen Skomager (ca. 1673-1753 – i vest) og den velhavende hollænder Hans Thomassen Kiøbke (ca. 1691-1732) – gift med Ide Øllegaard Buchwald (ca. 1687-1737) i østenden. Herefter kendes hhv. 7 & 8 fæstere. Huset har usædvanligt kraftigt egetømmer – fra fogedgårdens tid?

Lykkegårdsvej 100. Udlejninghus under Hverringe (33 i hovedgårdsejerlauget), oprettet i begyndelsen af 1800-årene – antagelig ved udskiftningen. Den ældste kendte fæster var Anders Hansen (ca. 1795-1835), der nævnes 1820; derefter kendes et par stykket mere.

MAIMOSEVEJ – fra Hverringevej til Viby Bygade. Opkaldt efter Maimosen.

Møllegård, Maimosevej 86. Landbrug med svineavl. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (12a) under Hverringe, udflyttet på marken 1803 og navngivet kort efter, købt til selveje 1900 & 1916; drives sammen med Måle Bygade 51. Den gamle plads i byen svarer til Måle Bygade 42 (24a). Den første gårdmand på den nye plads var Lars Olsen (1764-1831); herefter kendes yderligere 6 indehavere. De ældste bevarede bygninger er opført 1859, stuehuset er fra 1915.

MÅLEBAKKEVEJ – fra Viby Bygade til Måle Bygade. Opkaldt efter den markante bakke (36 m) nord for byen.

Bregnemosegård, Målebakkevej 84. Landbolig. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (9a) under Hverringe, udflyttet på marken 1848 og navngivet kort efter, i arvefæste 1884 og købt til selveje før 1901; jorden drives sammen med ........... Den gamle plads i byen svarer til Måle Bygade 50 (9c). De første gårdmand på den nye plads var Mads Nielsen (1817-96); herefter kendes yderligere 5 indehavere. De ældste bevarede bygninger er opført ved udflytningen.

Jægersborg, Målebakkevej 98. Landhus (26a) oprettet under Hverringe omkring 1800, købt til selveje 1916. Opkaldt efter den første beboer Johan Fridrik Jæger (født ca. 1762); herefter kendes mindst 6 indehavere. Til det gamle stuehus ved vejen skal være anvendt tømmer fra Hverringe; det nye stuehus er opført 1929 i røde sten.

MÅLE BYGADE – gårdmændenes gamle gade i Måle – forbinder Hverringevej-Stavrevej med Måle Bakkevej.

Bystævnet, Måle Bygade. På dette sted lå tidligere et par småhuse, bl.a. det såkaldte »Tjenersted«. Et bystævne består af et antal sten – til at sidde på – for hver ejendom i ejerlauget. De ældre blev etableret efter udskiftningen af landsbyer som symbol på fællesskabets tid, hvor man i høj grad var afhængig af at blive enige om udførelsen af de forskellige (fælles) landbrugsarbejder - pløjning, såning, høst og opgivelse af ævret (gærdet). Der var indført sanktioner for det medlem, der gik på tværs af det i bylauget vedtagne.

Måles bystævne er etableret i 1952 af en række selvstændige landmænd – som et slags minde om »gamle dage«. Vores landsby har næppe nogensinde haft en vedtægt eller bylov til at regulere fællesskabet – her bestemte godsejeren eller hans ridefoged.

Måle Damgård, Måle Bygade 8. Udlejningsbolig under Hverringe; jorden bortforpagtet. En af landsbyens oprindelige halvgårde (11a), senere funktionærbolig. Udskilt ved arv ca. 1513 til Ellen Pallesdatter Ulfeldt og kom ved hendes 3. ægteskab o. 1515 med Hans von Mehlen under Lundsgård i Revninge sogn. En efterkommer solgte 1618 til Eskebjerg [nu Scheelenborg, en hovedgård i Stubberup sogn] 1618. Fra 1671/72 igen under Hverringe. De ældste kendte gårdmænd var Mads Frandsen (1578/79) og Hans Mortensen / Sommer (ca. 1631-1707). Den følgende fæster var Rasmus Christensen Ladefoged (død 1719); derefter kendes yderligere en halv snes indehavere. En bror til den seneste forpagter, Hans Aage Pedersen, skrev 1981 erindringer L.P. Pedersen: »Min Barndom og min Barndoms By, Måle« (32 sider). Af den firlængede gård resterer lade og stald opført 1858 og stuehus fra 1867 samt et fritliggende hestegangshus fra 1901. Navnet efter den karakteristiske dam i haven er rimeligvis gammelt.

Målegård, Måle Bygade 23. Udlejningsbolig under Hverringe. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (1a), måske en af de fire uidentificerede gårde, der nævnes 1520/1649; senere funktionærbolig. Den ældste kendte beboere var tre generationer af Bjelke-familien: Anders Pedersen, Peder Andersen og Frands Pedersen, der nævnes 1649-1717; derefter kendes en halv snes indehavere – bl.a. sognefoged Peder Hansen (ca. 1762-1840). Hele gården brændte 1943 og nye bygninger opførtes kort tid efter. Gårdnavnet er vist nok forholdsvis nyt.

Syregård, Måle Bygade 24. Funktionærbolig under Hverringe. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (10a). Den ældste kendte beboer var Bertel Simonsen, der nævnes 1649-63; derefter kendes en halv snes fæstere. Af den firlængede gård resterer to modstående bygninger; stuehuset fra 1876, nylig moderniseret og laden med port fra 1857. Alder og oprindelse på navnet er ukendt.

Højvang, Måle Bygade 25. Deltidslandbrug. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (2a) under Hverringe, købt til selveje 1916. Den ældste sikkert kendte fæster var Niels Olsen, der nævnes i 1660’rne; herefter kendes yderligere 15 indehavere. Hele gården brændte 21.7.1943 og nye bygninger opførtes kort tid efter. Gårdnavnet er vist nok forholdsvis nyt.

Kaptajnens Hus, tidl. Stevnebo, Måle Bygade 28. Landhus (32a m.fl.) under Hverrringe, købt til selveje 1932, opkaldt efter kaptajn Hans Jacob Hansen, der ejede huset 1941-60. Den ældste husmand var landsoldat Anders Nielsen (ca. 1775-1845); herefter kendes 6 indehavere. På stedet lå en af landsbyens oprindelige kvartgårde (13a) = Hesselgård, Blæsenborgvej 76. Måske en af de fire uidentificerede gårde, der nævnes 1520/1649? De ældste sikkert kendte fæstere var Peder Hansen og Hans Hansen, der nævnes i 1660’rne; herefter kendes 7 indehavere. Huset er opført 1914 og for nyligt omfattende moderniseret.

Den tidl. Smedje, Måle Bygade 37. Landhus (30a), tidl. smedje under Hverringe, købt til selveje 1919. Bygningerne blev genopført af arkitekt Tonny Kjerrumgaard Rasmussen efter en brand 1991 – efterligner de forrige bygninger fra 1908. Den ældste kendte fæster er Peder Nielsen (ca. 1637-1715). Maren Larsdatter (ca. 1710-1799) fæstede 1738 og blev tre år senere gift med smedesvend Christoffer (Michelsen?) Krølle (ca. 1716-1755/56) fra Mesinge. Eftermanden, Mathias Mathiasen (1738-1806), der kom fra Viby smedje, fæstede (1757) en have, taget fra Stavre Skov – den nu nedlagte Smedeskov. Den følgende smed fæstede yderligere sin svigerfars bolsted, der lå på den anden side af bygaden. I alt kendes et dusin indehavere.

Måle Bygade 38. Landhus (15b). Et af landsbyens gamle bolsteder under Hverringe (15a), vist nok købt til selveje 1919. De ældste kendte bolsmænd var Hans Hansen Skrædder, der nævnes 1660-64 og hans søn, Jørgen Hansen Skrædder (ca. 1637-1718). Herefter kendes yderligere 4 indehavere. Smeden overfor drev bolstedet 1826-1919.

Den tidl. Måle Brugsforening, Måle Bygade 40. Landhus (25b m.fl.). Måle Brugsforening startede på stedet i et ældre bindingsværkshus 1.6.1919. Der var 7 fag til beboelse, 3 fag til salgslokale og 2 til lager. Året efter købte de ejendommen af husmand Jens Martin Christoffersen og opførte den nye bygning 1935. Foreningen blev slået sammen med Viby Brugsforening 1968. På stedet lå en af landsbyens oprindelige kvartgårde (14a) under Hverringe, udflyttet på marken 1803 = Munkegård, Blæsenborgvej 116. Den ældste kendte gårdmand var Niels Rasmussen, der nævnes 1649-76; herefter kendes yderligere 6 indehavere. Gården havde allerede før udskiftningen forpagtet en mark ved det såkaldte Bjørnehoved lidt vest for Stavreshoved.

Måle Bygade 42. Feriebolig (24b). Et hus under Hverringe, købt til selveje efter 1919. Opført af bindingsværk 1867 og forøget før 1919. De første beboer var Lars Andersen (født ca. 1820); hans datter fæstede 1905. Herefter kendes yderligere 3 indehavere af huset. På stedet lå tidl. en af landsbyens oprindelige kvartgårde (12a), udflyttet på marken 1803 = Møllegård, Maimosevej 86. Den ældste kendte gårdmand var Knud Rasmussen, der nævnes 1649-63, derefter sønnen, Rasmus Knudsen 1676-82; herefter kendes yderligere 4 indehavere.

Måle Bygade 43. Udlejningshus (29a) under Hverringe, opført 1794. Den første beboer var husmand og skrædder Jacob Nielsen (ca. 1768-1843); herefter kendes yderligere et par fæstere.

Måle Bygade 44. Nedlagt landbrug. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (5a) under Hverringe, købt til selveje 1916; jorden er solgt fra. Den ældste kendte beboer var »gamle« Hans Poulsen, der nævnes 1649-82; herefter kendes en halv snes indehavere. Navnet »Måle Bakkegård« opfundet af La Cour til værket »Danske Gaarde«, 1908. Det grundmurede stuehus er opført 1881, udlængerne er fra 1875-76.

Måle Bygade 45. Landhus (29b). Grunden udstykket fra naboen (29a) 1997 og bebygget året efter. Det nyeste hus i byen.

Lillevang, Måle Bygade 46. Nedlagt landbrug (8d). En af landsbyens oprindelige kvartgårde (8a) under Hverringe, købt til selveje 1915; størstedelen af jorden er skilt fra i 1997 – drives fra en ejendom i Hersnap. Den ældste kendte fæster var Morten Hansen, der nævnes 1649-64; herefter kendes 13-14 indehavere – bl.a. sognefoged Hans Frandsen (ca. 1764-1828). De grundmurede bygninger er fra 1866-69. Den forholdsvis velhavende, tidligere forpagter af Romsø, Diderich Peitersen boede til leje og døde her 1720.

Måle Skovgård, Måle Bygade 48. Landbrug med omfattende svineavl. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (7a) under Hverringe, købt til selveje 1916-27 og igen fra 1958. Den ældste kendte beboer var vist nok Anders Larsen Freltofte, der nævnes i 1660’rne, senere nævnes Jens Andersen Væver (ca. 1635-1690); herefter kendes 14 indehavere – bl.a. sognefoged Ole Steffensen (ca. 1800-1846). Stuehuset er fra 1869 og udlængerne i deres grundlag fra 1844; kampestenslængen med port er fra 1896. De nyere bygninger er fra 1950’rne, 70’rne og yngre.

Måle Bygade 49. Landhus (28a) under Hverringe, købt til selveje 195x? Den første kendte beboer var gamle Margrethe Hansdatter (ca. 1677-1752), der var moster til den følgende, husmand og væver Oluf Nielsen (1699-1727); hans eftermand var hjulmand Jesper Knudsen (begr. 1757). Herefter kendes yderligere en halv snes indehavere. Det nuværende hus er opført 1880 og senest moderniseret 1998.

Måle Bygade 50. Landhus (9c) opført 1895 og købt til selveje 1916. På stedet lå en af landsbyens oprindelige kvartgårde (9a) under Hverringe, udflyttet på marken 1848 = Bregnemosegård, Målebakkevej 84. De ældste kendte fæstere var Lars Pedersen og derefter Gregers Pedersen, der nævnes hhv. 1649-82 & 1686-1729; herefter kendes mindst 4 gårdmænd og 3 husmænd.

Lundegård, Måle Bygade 51. Landbrug. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (3a) under Hverringe, købt til selveje 1916; drives sammen med Møllegård på Maimosevej. Den ældste kendte beboer var Peder Andersen, der nævnes 1649-63. Så fulgte Hans Pedersen Krag (1623-93) og Jorgen Christensen Kæmpe (ca. 1662-1751). Herefter kendes yderligere en halv snes indehavere. Stuehuset er i sit grundlag fra før 1820, ombygget 1855, mens de ældre udlænger af bindingsværk er fra 1850’rne. En række tilbygninger er fra 1950’rne.

Måle Bygade 52. Nedlagt landbrug. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (6a) under Hverringe, købt til selveje 1916; jorden er solgt fra 1970. Den ældste kendte beboer var en fhv. sognepræst, Mester Morten, der nævnes 1649 og hans enke Sinder, salig magister Mortens i 1660’rne. Derefter nævnes Rasmus Kæmpe (1664); herefter kendes yderligere et dusin indehavere. Sidst i 1970’rne fandtes et kollektiv. Stuehuset er fra 1844 mens udlængerne, ligeledes af bindingsværk – noget af det yngste – er fra sidst i 1880’rne.

Måle Bygade 60. Landhus (6c); grunden udstykket 1965 fra naboen og bebygget med en aftægtsbolig for Anne Marie Andersen (død 1974). Tilbygningen af træ er fra 198x/9x.

STAVREVEJ – bolsmændenes gamle vej i Måle. Løber langs kysten gennem hovedgårdens ejerlaug via bebyggelsen Stavre (2 bolsteder & 3-4 huse fra 1756-1832) og videre til Hverringe.

Stavrevej 2. Lejebolig under Hverringe (ejerlaug 1a), tidl. bolsted (23a), et af de oprindelige 8 ugedagshuse, der nævnes 1557, og hvis beboere senere kaldes Hytteballemænd. Beliggenheden af dette hus »ved leddet« henviser til den daværende bygrænse. Den ældste kendte beboer var Claus Urtegårdsmand, der nævnes 1660; herefter kendes yderligere et dusin indehavere. Huset er fra 1800-årene.

Stavrevej 3. Lejebolig under Hverringe, tidl. bolsted (20a). Et af de oprindelige 8 ugedagshuse, der nævnes 1557, og hvis beboere senere kaldes Hytteballemænd. Den ældste kendte beboer var Niels Fisker, der nævnes 1660; herefter kendes yderligere 14-15 indehavere. Huset er opført efter en brand 1832. Samtidig blev landbruget flyttet til Stavre (Hverringe ejerlaug 52).

Stavrevej 4. Lejebolig under Hverringe (ejerlaug 1h), tidl. bolsted (22a) i Måle. Et af de oprindelige 8 ugedagshuse, der nævnes 1557, og hvis beboere senere kaldes Hytteballemænd. Den ældste kendte beboer var Lauge Jørgensen, der nævnes 1660; herefter kendes yderligere 17-18 indehavere. Peder Jørgensen (død 1742) og Karen Tømmermands (1685-1754) var forældre til sognepræst Mads Pedersen Maaløe i Gamtofte og til »en redelig kone, ypperlig jordemoder og en retskaffen kristen« (pastor Bjørn i kirkebog) Anne Marie Pedersdatter (1722-97), der blev gift med efterfølgeren. Bygningerne er fra 1800-årene.

Stavrevej 6. Funktionærbolig under Hverringe, tidl. bolsted (21a) af Måle. Et af de oprindelige 8 ugedagshuse, der nævnes 1557, og hvis beboere senere kaldes Hytteballemænd. Den ældste kendte beboer var Anders Ibsen, der nævnes 1660; herefter kendes yderligere 11 indehavere. Bygningerne er fra 1842.

Stavrevej 15. Landhus, tidl. bolsted (17a). Et af de oprindelige 8 ugedagshuse, der nævnes 1557, og hvis beboere senere kaldes Hytteballemænd, solgt til selveje 1987. Den ældste kendte beboer var Rasmus Jensen Nymand / Tærsker, der nævnes 1660; herefter kendes yderligere 14 indehavere. Det gamle hus af bindingsværk er fra 1800-årene; den sorte træbeklædte tilbygning fra 1988 er tegnet af arkitekt Casper Crone, København.

Hytteballegård, Stavrevej 16. Lejebolig under Hverringe (tidl. 1b i hovedgårdsejerlauget), oprettet som bolsted umiddelbart efter svenskekrigene. Der findes et sagn om oprindelsen. Navnet stammer fra betegnelsen på denne del af landsbyen Måle. Den ældste fæster var Hans Andersen (død senest 1681/82). Hans dattersøn, Hans Hansen Hytteballe (Skomager, 1696-1780) fra Lykkegård overtog fæstet 1726. Den forrige gårdmand, Povl Lauritz Povlsen Hytteballe (1894-1969) var formand for Måle Brugsforening fra 1929, medlem af sognerådet 1929-58, formand fra 1937 og af Odense amtsråd 1947-62. Hans søn, den nuværende beboer, er tip2-oldebarn af Hans Hansen. Gården er således den ældste familieejendom i sognet. De nuværende bygninger er opført efter en brand i 1912; den tidligere gård bestod af fire omfattende bindingsværkslænger.

Stavrevej 23. Landhus (17c). Grunden købt fra Hverringe 1952 og bebygget samme år med en villa til en søn fra Hytteballegård, tilbygning fra 199x. På grunden lå tidl. et fæstehus af bindingsværk på 6 fag som bolig for to familier opført 1878; det første hus på grunden var i øvrigt fra 1794.

Stavrevej 27. Landhus (38b) bygget 1985-86. Tidl. et fæstehus uden jord under Hverringe, beliggende vest for Stavrevej 15 – oprettet 1718 og bebygget med et hus på 6 fag (38a). Til huset hørte (1798) en græsning, »Poul Pedersens have« (38b). Bebyggelsen blev flyttet til denne grund efter en brand 1876. Det nyeste hus er opført på det gamle byggefelt efter endnu en brand 1985 (»Einers Hus«); købt til selveje samme år. Den første beboer var husmand Niels Christensen (død 1736); herefter kendes yderligere 8 indehavere.

Ravelinshuset, Stavrevej 40. Udlejningshus (18b) under Hverringe. Opført 1863 som et fire-fags-hus af bindingsværk, senere udvidet med to fag. Den ældste beboer var daglejer Niels Larsen (født ca. 1825); derefter kendes yderligere 4 fæstere og lejere.

STENGÅRDS STÆNGE – fra Måle Bygade til Måle Strand.

Strandgården, Stengårds Stænge 4. En af landsbyens oprindelige kvartgårde (4a) under Hverringe, købt til selveje 1916; størstedelen af jorden er solgt fra. Den ældste kendte beboer var Rasmus Ibsen, der nævnes 1649-63, senere bolig for familien Bjelke; i alt kendes et dusin indehavere. Stuehuset indeholder ældre bygningsdele mens udlængerne er fra 1857 & 1873. Gården var udsat for en alvorlig brand 1961. I begyndelsen af 1970’rne var der indrettet kollektiv. Udlængerne var indtil for kort nylig i stærkt forfald, men det er der nu rettet op på.

Skovro, Stengårds Stænge 49. Lejehus under Hverringe (hovedgårdsejerlauget 38), vist nyopført 1763. Den første beboer var vist Lars Jørgensen (ca. 1729-1784); derefter kendes en række fæstere og lejere.

Spejdergrunden, tidl. Sølyst, Stengårds Stænge. Her lå indtil en brand i 1968 et fæstehus under Hverringe (hovedgårdsejerlauget 39), derefter i en årrække et par spejderhytter. Den første husmand var Anders Madsen (1747-1838); herefter kendes mindst 5 yderligere indehavere. Den sidste, forhenværende brugsuddeler H.P. Madsen udgav trykte erindringer i anledning af sit guldbryllup 23.5.1969.