Måles historie
Lokaliteten Måle er på flere måder et enestående sted. Navnet dateres til vikingetid ligesom navnet på sognets kirkeby, Store Viby. Det sidste tolkes som udviklet af Vi = hedensk helligdom + by. Tilsvarende er Måle sammensat af Mål + høj. Ordet »mål« har med mæle og tingsted at gøre. Høj betyder gravhøj – formodentlig lagt på en bakke. Men det henviser ikke til den nuværende Måle Bakke.
Måle var tidligt stærkt knyttet til hovedgården Hverringe, og er det for så vidt stadig – eftersom godset endnu råder over tre af landsbyens gårde og mere end 40 % af alle boliger i området. Omkring år 1500 overtog hovedgården endda Måles bytomt og de nærmeste marker. Landsbyen med gårde og huse blev flyttet ud i den fjerneste afkrog af ejerlauget – tæt ved de skove og moser som den gang dækkede kysten langs Storebælt. »Gammel Måle« lå ved vejgaflen Hverringevej-Maimosevej. Et minde herom er navnet »Gammelkær«, der bruges om en vanding og som navn på en nærliggende bebyggelse, Hverringevej 316. Blusbjerg, der også ligger i nærheden af det gamle sted, kunne være den bakke – med en ikke mere synlig høj, Måle er opkaldt efter. Efter gammel sædvane flyttede navnet med til det nye sted.
Kystskovene tilhørte siden »Arilds tid« Kongen / Kronen / Staten, oprindeligt på grund af faren for angreb fra venderne. Senere var skovene ved Måle og Store Viby i flere hundrede år lejet ud som græsning til disse byers fæstere. I 1607 købte Hverringe kystskovene efter tre år forinden at have erhvervet Romsø i Storebælt. Øen havde familien Lykke haft i forlening næsten hele perioden siden 1527. Måles gamle bytomt, skovene og Romsø blev lagt til hovedgårdens priviligerede jord. På disse arealer blev efterhånden opført landbrugsejendomme, der opdyrkede løkker i skoven. De ejendomme, der lå tættest ved landsbyen blev almindeligvis opfattet som en del af Måle. Det gælder f.eks. Lykkegård og Hytteballegård samt den nu helt forsvundne bebyggelse Måle Skovhuse (3 ejendomme), der lå sydvest for byen. Måske lå de sidstnævnte huse der også inden landsbyen blev flyttet.
Måle blev flyttet i rigsråd Palle Andersen Ulfelds tid. Han havde ca. 1470 ægtet en datter fra Hverringe, Regitze Olufsdatter (Godov). Efter Ulfeldts død senest 1513 blev hans gods delt mellem en talrig børneflok. Mindst 3 af 8 børn nævnes til Hverringe. En halv snes år senere tog rigsråd og lensmand på Nyborg, Peder Lykke (død 1535) fat på at samle godset igen. 1526 var forholdene så komfortable, at han kunne modtage sin velynder, kong Frederik den Første som gæst på Hverringe. Peder Lykke var iøvrigt gift med Karen Knudsdatter (Reventlow) – en datter fra sognets anden hovedgård, Broløkke.
I 1557 var Hverringes fæstegods i Måle kun tre gårde og otte ugedagshuse. Det er dog ikke sikkert, at gårdtallet var det samme som senere; enkelte ejendomme kan være delt eller slået sammen. Tyve år efter bestod Måle af mindst 12 gårde og 7 bolsteder – lidt senere hhv. 14 og 10. Måle og Store Viby havde i øvrigt i ældre tid nøjagtig det samme jordtilliggende: 108 tønder hartkorn.
Enkelte gårde skiller sig ud ved deres uregelmæssige placering i byen, f. eks. Måle Damgård og Lillevang. De andre gårde ligger tæt ved bygaden, i par eller i klumper på fire, der stadig minder om den flyttede og på ny planlagte landsby. Billedet sløres dog af, at fire gårde ved udskiftningen er blevet afløst af husmandssteder uden jord.
Én endnu uidentificeret gård gik ca. 1513 i arv til Christopher Pallesen Ulfeldt (død 1571) til Lundsgård og Jershave i Revninge sogn. Han mageskiftede 1562/63 med Kongen, hvorefter gården i 1579/80 igen ved mageskifte gik tilbage til Hverringe. Gårdmændene var den gang Frantz Kock (nævnt 1563) og derefter kgl. skovfoged – under Eskebjerg, Søren Jyde (Severin Jude, 1563-80).
I 1649 købte Frands Lykke fire gårde af Lisbeth Jørgensdatter Lunge – enke efter Palle Rosenkrantz (død 1642) til Krenkerup. Disse gårde kan endnu ikke sikkert identificeres, men de kunne være lig med fire gårde, der i 1520 var pantsat til Jacob Lykke til Skovsbo. Den gang hørte de til arven efter Knud Henriksen Gyldenstjerne og hans enke, Hilleborg Skinkel.
Endelig blev Måle Damgård, der også først hørte under Lundsgård og dernæst Eskebjerg, generhvervet af Hverringe 1671 – se nærmere under Måle Bygade 8. Herefter rådede hovedgården igen over hele landsbyen, hvilket var tilfældet til omkring 1900.
Ved den første vurdering til skat efter svenskekrigene blev to gårde takseret som ½-gårde (den ene var Damgården), mens de andre 12 blot var ¼-gårde. De otte ugedagshuse blev under ét vurderet til 6 tønder & 6 skæpper hartkorn. Det svarede til én af de mindre gårde.
Mens gårdene som nævnt lå i bygaden, var de fleste af de mindre landbrug – ugedagshuse, bolsteder – placeret på begge sider af Stavrevej. Deres fæstere benævnes under ét Hytteballemænd i Juel’rnes adkomst på Hverringe fra 1733. På det ældste matrikelkort fra 1798 knyttes dette navn til en mark nord for vejen – og nogenlunde samtidig også til gården Stavrevej 16. Navne med endelsen »Balle« brugtes om en del af en landsby. Det er måske etableringen af de små brug efter flytningen af Måle i senmiddelalderen, der har været årsag til betegnelsen på denne del af byen.
I den yderste ende af Stavrevej, lige før bygrænsen brugtes i 18-1900-årene endnu et specielt ord, »Ravelinen«, som navn på et par huse. Betegnelsen er hentet fra fæstningsbyggeri, og henviser nok til husenes fremskudte beliggenhed mod kysten.
1664, 1682 og 1844 blev Måle og Store Viby som nævnt matrikuleret med henblik på udskrivning af skat og 1798 opmålt som en forløber for en udskiftning af jorden. Ved udskiftningen afløstes det gamle agerbrugssystem, hvor hver ejendom havde et større antal lange, smalle agre, af én eller et par marker, hvor jorden lå samlet. Udskiftningen af Måle var afsluttet 1803 samtidig med at tre af gårdene var flyttet ud på bymarken mod nord og vest – den fjerde gård blev først udflyttet 1848. Nogle af de stuehuse, der blev tilbage på de gamle tomter, fortsatte som jordløse huse.
Ved udskiftningen blev ejendommenes forholdsvis beskedne hartkornstal endnu en gang egaliseret både i landsbyen og i hovedgårdsejerlauget. Bøndernes forpagtning af ekstra jord på den priviligerede jord havde især i 1700-årene gjort dem forholdsvis velhavende.
Et synligt levn fra udskiftningstiden er de mange stenhegn, der stadig afgrænser størstedelen af sognets 5 ejerlaug.
De ældste Måleboere nævnes 1488 som vidner i en sag om en Broløkkes gårde i Viby. 1577-78 betalte 12 bønder for at have svin på olden og 19 betalte for græsning af kvæg i Stavre Skov. I det sidste tal indgår både gårde og bolsteder.
Fra begyndelsen har der også i et vist omfang været drevet håndværk. Skrædder, smed, tømrer og væver har gamle aner, mens bødker og træskomand nævnes sjældnere. I 1660 nævnes nogle håndværkere fra Kerteminde, der var flygtet på grund af svenskerne. Fiskeri omtales kun sporadisk. Ved opmåling til matriklen 1682 omtales fiskedamme ved hovedgården og Måle Damgård. Desuden fandtes en ubrugt ålegård ved Stavreshoved.
Skolen fandtes allerede i 1600-årene i et bolsted ved kirken i Viby. I 1829 blev en ny skole bygget midtvejs mellem de to landsbyer, lige godt – eller dårligt – placeret for dem begge. Andelstidens udbygning satte også mest sit præg på kirkebyen. Mejeriet på Rødsbækvej blev oprettet 1888. Her lå i forvejen siden sidst i 1600-årene Viby (Vejr) Mølle og den noget senere udflyttede smedje – som i 1900-årene voksede sig stor som VVS-virksomhed og maskinforretning. Viby Brugsforening er et par år ældre end den i Måle. Viby var i øvrigt det eneste af de fire sogne på Hindsholm, der ikke blev berørt af jernbanen Kerteminde-Martofte – startet 1900.
Måle Brugsforening lå i Bygaden 40. Desuden fandtes to bagerier og et postindleveringssted i et af de mindre, nu nedrevne småhuse, der tidligere også satte sit præg på landsbyen. Den sociale spændvidde var selvsagt betydelig større i ældre tid. Gamle beboere kan berette om flere virkelig dårligt stillede familier. På Stavrevej var der fattighus i et af de mest nedslidte, nu nedrevne huse.
I Måle fungerer foruden hovedgården kun to ejendomme som fuldtidslandbrug – begge ejet af rodfaste familier. Et tredje landbrug drives på deltid. Og desuden findes to statshusmandsbrug, drevet af ældre, lokale familier. I dag bor der forholdsvis mange børnefamilier i Måle og der hersker en vis »nybyggerånd« – i modsætning til Store Viby, der mere har bevaret præget af landbrugsby.
Som vigtige kuriositeter bør nævnes Måle Juleteater og Måle Herrekor. Begge dele skyldes det forholdsvis store antal musikere blandt de nyere tilflyttere. Måle Juleteater findes ved garagen på adressen Måle Bygade 52. Det opstår hvert år i juledagene, hvor de mellemstore børn i byen finder på, strikker sammen og indstuderer et teaterstykke med aktuelt indhold sammen med en håndfuld af de halv- og helvoksne med talent for instruktion, syning af dragter, scenografi, musik & lys m.v. Det hele afsluttes med to forestillinger for forældre og alle os andre nytårsaftensdag.
Måle Strand, som nås ad Stengårds Stænge, er et populært udflugtsmål, når det drejer sig om lystfiskeri samt badning og grillhygge. Romsø var allerede i 1920’rne et udflugtsmål for lystsejlere og mennesker, der blot bad skovfogeden om at hente et selskab på stranden – for en dags ophold på den prægtige ø. Lige efter Kerteminde Nordstrand og ved Bøgebjerg Strand begyndte sommerhuse at dukke op i begyndelsen af 1930’rne. For 40 år siden startede en campingplads ved kysten nedenfor Blæsenborg, Bøgebjerg Camping – den er netop i år blevet præmieret med fem stjerner for sin høje kvalitet.
Fyns amt har medtaget Måle blandt de 24 bedst bevarede landsbyer på Fyn – af i alt 600. Der findes dog ingen fredede bygninger i byen, bevaringsinteressen går på kulturmiljøet som helhed, dvs. veje, hegn, vandinger, bebyggelse mv. som illustrationer af en lang historisk udvikling. Måle Bakke med omgivelser og markerne langs med Storebæltskysten er underlagt landskabsfredning.
Måle Bakke (ca. 25 ha) fredet 1953 med det formål at bevare landskabet og sikre udsigten. Der skal være offentlig adgang ad stien til udsigtspunktet. Der må ikke bygges, opsættes master, skure, boder og lignende.
Tæt ved Måle Bakke stod indtil orkanen den 3.12.1999 et luftmeldetårn af træ. Tårnet blæste om og dermed forsvandt et synligt minde om Anden Verdenskrig & den kolde krigs tid.
Hverringe hovedgårdsjord fra Stengårds Stænge i nord til en linie syd for Haveskoven i syd (ca. 330 ha) fredet 1955 med det formål at bevare landskabet. De fredede træer og bevoksninger må ikke fældes eller topskæres. Samtlige stengærder skal bevares og må ikke nedbrydes eller beskadiges. På det fredede areal er bebyggelse ud over det nødvendige for agerbrug og frugtplantage ikke tilladt.
J.P. Trap: Danmark, 5. udg., Odense amt, bind V,1, 1956. – Viby sogn, side 298-304. Indeholder mange litteraturhenvisninger.
Landsbyregistrering i Fyns amt, Historiske forhold, Kerteminde kommune, 1983. – Måle 149-59 & Store Viby 271-81.
Landsbyer med særlige bevaringsinteresser, Rapport nr. 22, Fyns Amt 1992. Måle 65-68 & Store Viby 71-74.
Hovedgårdsregistrering i Fyns Amt, Kerteminde kommune, Skemaer og kort, 1994. Broløkke 16-25 & Hverringe 26-38.
Tekstforfatter ©: Finn Grandt-Nielsen, Stavrevej 27, Måle, DK 5300 Kerteminde.
Den historiske tekst, der ikke tidligere har været offentliggjort, er skrevet på grundlag af materiale i Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv. VSLA kan kontaktes hos arkivaren på ovennævnte adresse, tlf. 6534 2430, e-mail: finn@grandt-nielsen.dk – eller hos formanden, Jørgen Kuhlmann, Maimosevej 173, Store Viby, DK 5370 Mesinge, tlf. 6534 1319.
Bestil en oversigt over arkivet for 10 kr og / eller Vibybogen (med ejendomsoplysninger, fotos og opmålinger fra Store Viby) 1971 – til 110 kr + evt. porto.
PS – til Måleboere og andre med kendskab og interesse for stedet. Send venligst kommentarer, forslag til rettelser og tilføjelser. Vi vil forsøge at gøre det bedre – efterhånden!
Fodnoter til Måles historie
| Vikingetid er perioden ca. 800-1050 |
| Herregården Hverringe |
| Priviligeret vil her sige skattefri |
| En løkke er en indhegnet mark |
Broløkke blev drevet sammen med Scheelenborg i Stubberup sogn 1690-1730 og købt af Hverringe 1868. |
Ugedagshuse er bolsteder, d.v.s. huse med et jordtilliggende på sædvanligvis 1-2 t. hartkorn, hvis fæstere skulle arbejde én dag om ugen på hovedgårdsjorden = hoveri. |
Hartkorn betyder »hårdt korn« - skatteteknisk målestok for en ejendoms afgifter - ved matriklen 1688 svarede det til 4 og fra matriklen 1844, til godt og vel 5 tønder (à 5516m2) af den højest boniterede jord. |
| Egalisere er at gøre ens |